Naja Marie Aidt

Titel: Fjerde april

 

Forfatter: Naja Marie Aidt ”Fjerde april” er et episk digt, fordi der bliver fortalt om ting der er sket igennem tiden.

 

Digtet er skrevet i 2009.

 

Fortæller: Digtet er skrevet i ”jeg” form, i én strofe. Ikke ligefrem vers, men mere opbygget af linjer. Der er 16 linjer i digtet.

 

Komposition: Der er ingen kommaer eller punktummer i digtet, så man læser digtet ud i et, uden pauser. Det er ret svært, i forhold til normal læsning, hvor der er punktummer og kommaer, men det giver samtidigt digtet et flow og et billedligt udtryk. Nærmest som om man bliver helt forpustet når man læser det. Eneste skrifttegn i digtet er i sidste linje. Et kolon. Nærmest et forløsende kolon.

 

Tid: Digtet er skrevet i datid hele vejen igennem, først til sidst skrives der i nutid ”i denne stol som jeg nu sidder i og skriver og udenfor: solen i et barns øjne”1, som om hun kigger positivt fremad.

 

Sprog?

Hun pakker ikke tingene ind. Hun skriver om genkendelige problemer. Hun skriver meget symbolsk billedsprog. Hendes sprogbrug er både råt, men samtidig med et fint tonefald.

 

Handling:

Handlingen foregår i New York, Brooklyn. Handlingen i digtet strækker sig over lang tid. Det starter helt tilbage til det oprindelige New York, hvor der fandtes indianer, der var kolonier i stedet for storby og dengang Wall Street var en mur. Dengang der var landbrugsjord, som senere blev omdannet til Central park. Igennem slutningen af 60'erne hvor Martin Luther King blev skudt på et luset hotel, ”netop i dag for enogfyrre år siden”2 skrives der i digtet. Der bliver også skrevet, at J. F. Kennedy blev skudt i 1963 og John Lennon blev skudt i 1980. Til sidst fortæller hun , at hun nu sidder og skriver i sin tipoldemors gamle stol. Tiden strækker sig derfor over ca. 500 år

 

Hun skriver både om historie, seværdigheder, mennesker, udvikling, personligt og om kærlighed.

Digtet udtrykker at der sker og er sket meget igennem tiden. Både i New York og i hendes liv.

 

Skriftlige virkemidler:

Der er nogle modsætninger i digtet. Såsom at Martin Luther Kings død – solen i et barns øjne. Det onde mod det gode. Man kan kigge på digtet fra to vinkler. Man kan kigge på digtet, som om det gør en lidt skræmt og klog, eller man kan kigge på de sidste 5 ord i digtet og smile.

 

Budskab:

Najas budskab med digtet er at vise og forklare, at selvom der er er mange ting som død, kærlighed, storhed og almindelighed, så kan man stadig kigge ud og se solen i et barns øjne. Jeg kan godt lide digtet. Jeg synes det er et godt digt, at læse, selvom det er svært at forstå uden kommaer og punktummer. Hvis man lige læser digtet igennem et par gange, forstår man det meget bedre.

 

Tema?

Temaet i digtet er både trist, glad og tænkende. Man kommer til at tænke over tingene i digtet. Digtet indeholder både sørgelige og triste emner, som f.eks. at Martin Luther King engang blev skudt på et luset hotel og, at alle sorte engang var slaver. Digtet bliver mere personligt mod slutningen. Hun fortæller om at hendes forældre engang mødte hinanden og at hendes tipoldemor engang skrev et hemmeligt brev i samme stol, som hun sidder og skriver i nu. Til allersidst skriver hun: ”og udenfor: solen i et barns øje”3. Det er en smuk, positiv og optimistisk måde at slutte digtet på.

 

Perspektivering: Hvad kan det bruges til?

Digtet kan bruges til at forklare, ting som er nyttige. Såsom at der engang var indianerne der boede i New York og at Wall Street engang var en mur osv. Digtet kan give et budskab om, at selvom folk bliver skudt, der er krige og andre forfærdelige ting, så skal de stadig huske på alt det gode og kigge udenfor og se solskin i deres børns øjne.